Nicolai Sennels

Her kan du læse i detaljer, hvad jeg mener om udlændingepolitik og integration. Du er meget velkommen til at bruge forslagene til læserbreve, eller blot sprede dem til venner og bekendte:

Lovlige religiøse foreninger:

Det skal være ulovligt for religiøse organisationer og foreninger at modtage økonomisk støtte fra kriminelle regimer og organisationer. Den danske stat skal udforme en liste over disse regimer og organisationer.

Burka og niqab:

Ligesom i flere andre lande og regioner, skal også Danmark forbyde burkaer og niqab i det offentlige rum. I et demokratisk samfund skal vi kunne se hinandens ansigter. Derudover er øjenkontakt i trafikken afgørende for trafiksikkerheden. Burka og niqap er en uoverstigelig forhindring for integrationen, fordi det skaber en uoverstigelig social afstand til omgivelserne, herunder især ikke-muslimer. Burka og niqab er udtryk for et kvindesyn, der strider imod dansk lovgivning og dansk kultur omkring kvinders rettigheder og ligeværd. Det er ikke i nogens interesse, at dette kvindesyn slår rod i vores land, bliver en del af vores samfund eller bliver en accepteret del af vores kultur. Kvinderne er i mange tilfælde vokset op omgivet med voksne kvindelige familiemedlemmer, som er tildækkede. Det er således ikke et reelt frit valg, når man fra fødslen har fået at vide, at det er det eneste rigtige at gøre. Disse kvinder får samtidigt fra barns ben at vide, at utildækkede kvinder er at betragte som ludere, urene el.lign., og at de risikere, at mænd gør slemme ting ved dem. Udbredt undertrykkelse, trusler og vold mod kvinder i det muslimske miljø gør, at vi ikke har garanti for, at kvinderne reelt tildækker sig frivilligt. Ved et forbud sikrer vi, at de kvinder, som er tildækkede ufrivilligt, fritages fra det.

Idrætsfaciliteter:

Offentlige idrætsfaciliteter så som svømmehaller og idrætshaller skal ikke lukkes for mænd eller ikke-muslimer, for at udelukkende mennesker med en bestemt religiøs eller kulturel baggrund kan benytte dem. Det er folks personlige valg, hvilken religion og hvilket syn på nøgenhed og samvær med mennesker af de modsatte køn, de vælger. Deres personlige valg skal ikke begrænse almindelige borgeres adgang til skattebetalte offentlige faciliteter.

Islamiske helligdage:

Offentlige skoler, institutioner og arbejdspladser skal ikke afholde islamiske feriedage. Vi har et passende antal feriedage i Danmark, og flere feriedage skader børnenes faglige udvikling og går ud over produktiviteten. Et samfunds årlige rytme er tæt knyttet med landets historie, traditioner og kultur, og her spiller ferierne en vigtig rolle i oplevelsen af årstider, højtider og tidens gang. Denne meget basale rytme i vores liv skal opleves som knyttet til netop vores lands historie og kultur, og ikke islamiseres.

National identitet:

Identiteten som dansker er vigtig i forhold til loyalitet overfor fællesskabet. Loyalitet overfor det nationale fællesskab øger arbejdsmoralen, skattemoralen, moral i forhold til sociale ydelser og respekt for landets love generelt. Føler man sig som en del af fællesskabet føler man nemlig, at man skader sig selv, hvis man skader fællesskabet. National identitet er desuden vigtig i forhold til følelsen af respekt overfor nationens autoriteter, såsom politi og brandvæsen. National identitet øger følelsen af fællesskab i et land, fordi man dermed får fælles værdier. Følelsen af fællesskab er afgørende for livskvaliteten for os mennesker, og for vores tillid til hinanden og den gensidige hjælpsomhed blandt almindelige borgere. Det er vigtigt at udvikle en vis grad af national identitet hos både indvandrere og danskere. Globaliseringen og internettet betyder, at vores nationale identitet påvirkes massivt udefra og udvandes. Nationale symboler som kongehuset, kulturelle institutioner og beskyttelse af danske traditioner mod konkurrence fra udefra kommende kulturer, er derfor vigtige. Folkeskolen er en af vores vigtigste kulturbærere og skaber af identitet. Derfor skal undervisning i Danmarks historie, vores samfunds opbygning og danske værdier som demokrati, ytringsfrihed, kvinders ligeværd m.m. styrkes i folkeskolen og indenfor public service-medierne.

Halal-kød:

Halal-kød skal fjernes fra offentlige institutioner og arbejdspladser. Ligesom muslimer ikke skal tvinges til at spise f.eks. svinekød, skal ikke-muslimer ikke tvinges til at spise islamisk mad. Særlige diæter, som udelukkende skyldes personlige valg (f.eks. valg af religion), og ikke sundhedsmæssige årsager, skal ikke betales af staten.

Ramadan:

Sultning af børn ud fra religiøse eller politiske årsager, skal stoppes. Ramadanen skader børnenes evne til at koncentrere sig i skolen. Derudover påvirkes deres sociale udvikling, fordi børnenes sult og svingende blodsukker gør dem følelsesmæssigt ustabile og aggressive. Sultning af børn bør retteligt kategoriseres som omsorgssvigt, hvilket under strafansvar forpligter statsansatte så som lærere, pædagoger og socialrådgivere til at indberettet svigtet til kommunen.

Stormoskeer og minareter:

Bygning af stormoskeer med plads til over en vis mængde mennesker – f.eks. 400 personer – skal stoppes. De dominerende islamiske minaretter hører ikke hjemme i dansk byplanlægning. Danmark har religionsfrihed, men ikke religionslighed. Den danske folkekirke er indskrevet i den danske Grundlov. Folkekirken er ifølge Grundloven den danske stats kirke og historisk set den danske kulturs kirke, og skal ikke udfordres, men have fortrinsret. Folkekirkens værdier og traditioner – herunder vedrørende ytringsfrihed, kvinders lighed og accept af apostesi – er i fuld overensstemmelse med Grundloven. Folkekirken er således en væsentligt kulturbærer i det danske samfund, hvilket skal bevares og have fortrinsret overfor andre religioner.

Islamiske bønnekald:

Bønnekald fra moskeer, som kan høres udenfor moskeen, skal ikke være lovligt. Mennesker, som ikke er muslimer, skal ikke påtvinges prædiken og missionering (herunder bønnekald, hvor Allah udråbes til den eneste sande gud eller Muhammed som religiøs budbringer) fra andre religioner. Larm fra fabrikker, forlystelsesparker og religiøse forsamlingssteder (herunder kirker) indgår som en del af byplanlægningen. Den danske folkekirke er indskrevet som Danmarks religion og historisk er den del af vores arkitektoniske og kulturelle historie. Derfor bør den flere rettigheder end andre religioner til at indgå i en del af bybilledet, herunder med lyd så som kirkeklokker og parkeringspladser.

Kvinders ligeværd og sikkerhed:

Vi skal sikre, at kvinder, som kommer fra lande, kulturer og religioner, som ikke tildeler kvinder lige rettigheder efter dansk målestok, har lige rettigheder, når de bor i Danmark. Vi vil ikke acceptere at subkulturer eller minoriteter, som reelt fratager kvinder lige rettigheder, slår rod i Danmark. Der er gode grunde til at formode, at indvandrere fra lande, som ikke er vestligt orienterede, ikke har fuld kendskab og forståelse for de vestlige rettigheder og friheder, vi har i Danmark. Kvinder fra lande som ikke er vestligt orienterede, bør have besøg af eller møde med af en kommunal medarbejder (f.eks. jordemoder). Disse medarbejdere skal vejlede indvandrerkvinderne om familieplanlægning og prævention. Derudover skal medarbejderne gennem observation og spørgsmål sikre, at kvinderne er frie, sikre, ikke udsættes for vold. Endelig er det vigtigt, at indvandrerkvinderne kender deres rettigheder til bl.a. kvindekrisecentre, skilsmisse og repatriering. Dansk kulturs værdsættelse af kvinder kan i øvrigt ses af selve ordet “kvinde”, som betyder dronning (engelsk: queen).

Bederum:

Danske offentlige arbejdspladser skal ikke have bederum. Offentlige ansattes arbejdstid og dermed skatteydernes penge, skal ikke bruges på religiøs praksis. Staten og skatteyderne ikke skal betale for bygning, indretning eller vedligeholdelse af bederum på offentlige arbejdspladser. Offentlige institutioner skal så vidt muligt være fri for religiøse symboler, herunder bederum og de religiøse genstande, sådanne rum indeholder. Hverken offentlige ansatte eller offentlige arbejdspladser bør promovere religiøse holdninger. Hvad angår religiøse symboler, er kristne symboler en del af den danske kultur. Folkekirken er indskrevet i Grundloven, vores flag er smykket med det kristne kors og vores samfunds udvikling er uadskillelig fra kristendommens værdier og udvikling. Derfor bør kristne symboler have lov til i nogen grad at præge offentlige institutioner.

Lovløse parallelsamfund:

Lovløsheden og manglen på respekt for statens og statens autoriteter præger boligområder med mange indvandrere fra lande, som ikke er vestligt orienterede. Politiet foretager alt for få anholdelser i forbindelse med uroligheder i forbindelse med etniske gruppers uroligheder. Derudover skal politiet takke nej til hjælp fra tilildende muslimske fædregrupper, fordi det underminerer politiets egen autoritet og opbygger en uheldig autoritet hos fædregrupperne. Hjemmelavede sharia-domstole bør betragtes som organiseret selvtægt og et direkte angreb på retsstaten og bør straffes hårdt. Imamer og andre religiøse autoriteter bør straffes hårdt, i tilfælde af at de mægler i kriminalsager. Det bør være strafbart for disse autoriteter ikke at viderebringe viden om kriminelle forhold til politiet (dette bør mindske deres lyst til at lægge øre til sagerne). Politiet skal være mere opsøgende i forhold til bekæmpelse af religiøse domstole og mæglere.

Stop for indvandring fra lande, som ikke er vestligt orienterede:

Danmark har allerede flere indvandrere fra lande, som ikke er vestligt orienterede, end vores kultur og meget lille befolkning kan absorbere. Derfor har vi brug for et foreløbigt stop for statsborgerskaber og permanente opholdstilladelser til indvandrere og flygtninge fra kulturer, som ikke er vestligt orienterede. Det er de almindelige vælgere, som oplever konsekvenserne af indvandringen tættest på livet. Ophævelsen af det foreløbige stop bør således kun kunne ske ved en folkeafstemning.

Pointsystem for udlændinge:

Det er logisk, at pointsystemet for indvandrere skal give point for at komme fra vestligt orienterede lande. De er opvokset med mange af de samme grundlæggende værdier så som demokrati, ytringsfrihed og kvinders lighed, og har derfor lettere ved at integrere sig. Denne formodning bekræftes til fulde af en lang række statistikker om arbejdsmarkedet, kriminalitet. Rundspørger om holdninger til ytringsfrihed, den etniske sammensætningen af kvinder på landets kvindekrisecentre og udviklingen af etniske og religiøse parallelsamfund peger i samme entydige retning.

FN-konventioner og EU-direktiver om indvandring:

Danmark skal sige fra overfor de FN-konventioner og EU-direktiver, som tvinger Danmarks grænser åbne overfor indvandring. Indvandringen fra lande, som ikke er vestligt orienterede, har længe vist sig særdeles skadeligt for landets økonomi og for den generelle følelse af tryghed og fællesskab. Det er skadeligt for demokratiet, når embedsmænd og jurister bestemmer over folkevalgte politikere.

Socialt bedrag:

Flere undersøgelser viser, at graden af socialt bedrageri og økonomisk kriminalitet er særlig stor blandt indvandrere fra lande, der ikke er vestligt orienterede. Det er forståeligt, for flertallet af dem kommer fra lande, hvor tilliden og respekten mellem borgere og staten er ganske lav. Hvor tilliden er lav, er kontrol nødvendig – indtil folk af enten frygt eller forståelse for velfærdssamfundets gensidige præmisser overholder loven. Kontrollen skal øges både i boligområderne, i brancher hvor erfaringen viser, at der snydes særligt meget, og i lufthavne og ved grænserne. Udover at beskytte staten, kommunerne og de danske skatteydere mod at blive snydt økonomisk, er formålet også at øge respekten for velfærdssamfundet og det danske samfund generelt, samt beskytte staten og kommunerne mod at blive snydt økonomisk.

Håndhæv Grundloven:

Staten bør håndhæve Grundloven, som faktisk forbyder foreninger at prædike religioner, der opfordrer til had og vold. Dette indebærer et krav til islamiske foreninger og organisationer om at afsværge koranens mange påbud til muslimer om at hade og gøre vold på ikke-muslimer.

Gæster skal yde før de kan nyde:

Indvandrere skal have betalt skat i 10 år, bestå Danskprøven på niveau 5 og være lovlydige, førend de kan modtage offentlige ydelser.

Repatrieringsydelsen:

Repatrieringsydelsen for indvandrere under 40 år, skal være dobbelt så stor som for dem over 40 år. Repatrieringsordningen bruges af flere hundrede indvandrere årligt, men langt de fleste har nået pensionaldseren – eller er tæt på. Unge indvandrere har mange år foran sig i Danmark, og det er derfor dem, der potentielt belaster landet mest – på flere parametre – set over en årrække.

Mere skole-støtte til indvandrerforældre:

Flertallet af indvandrere har ikke selv gået i en dansk skole, og har derfor for ringe kendskab til det danske skolesystem. De er dermed ikke rustet til at støtte deres børns skolegang. Skolerne skal tilbyde kurser til indvandrere i, hvordan man støtter sit barns skolegang bedst muligt.

Integration eller repatriering:

Generelt skal manglende evne eller vilje til integration skal gøres så praktisk besværligt og økonomisk urentabelt, at repatriering er det eneste tiltrækkende valg.

Skolebørns forældre skal kunne dansk:

Indvandrere, som ikke har bestået Danskprøven på niveau 4, bør betale et månedligt tilskud til børnenes skolegang. Indvandrere, som ikke kan ordentligt dansk, kan nemlig ikke støtte deres barns skolegang tilstrækkeligt. Skolen er således nødt til at bruge ekstra resurser på specialundervisning og lektiecafe. 64 procent af skolebørn med arabisk baggrund er funktionelle analfabeter efter 10 år i den danske folkeskole (Rockwool Fondens forskningsenhed, maj 2007 “Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere“). Næsten en tredjedel af folkeskolens budget går til specialundervisning, hvoraf en relativt meget stor andel af eleverne har etnisk baggrund. De store udgifter til specialundervisning går udover normalundervisningen. Det går udover elevernes selvværd og øger uro og sociale konflikter, når de har svært ved det faglige. Derudover er det selvfølgelig et stort samfundsøkonomiske problem, at mange indvandrerbørn er så fagligt svage, at de ikke kan tage en uddannelse eller passe et arbejde.

Børnecheck:

Staten bør ikke udbetale børneydelse (børnecheck) til flere børn end landsgennemsnittet. Det kan være skadeligt for den demografiske udvikling, hvis vi støtter familieforøgelser uanset antallet af børn. Mange indvandrere kommer fra områder, hvor det er kulturelle eller religiøse årsager anses som godt at få mange børn.

Mere end hundredetusinde illegale indvandrere kommer årligt til Europa. Det er et alvorligt problem hvad angår både kriminalitet, social ustabilitet og belastning af velfærdssamfundet. Europa skal forsvare sig effektivt mod problemet ved at oprette en velbevogtet mur på kritiske steder. De illegale indvandreres transitlande skal gøres juridisk ansvarlige for ikke at bidrage til at stoppe problemet. Problemet er stort, og bl.a. økonomiske sanktioner fra enkeltlande og hele EU skal være en mulighed overfor de illegale indvandreres uansvarlige transitlande.

Fætter-kusineægteskaber:

Alene den menneskelige lidelse ved at være født mindre begavet og med psykiatriske eller fysiske lidelser som følge af indavl, bør føre til et forbud. Fætter-kusineægteskaber skal forbydes. Fysisk og mentalt handicappede børn af fætter-kusineægteskaber koster samfundet milliarder.

Koran-skoler:

Skoler, som bygger deres undervisning eller værdigrundlag på koranen, skal forbydes. Koranens hundreder af opfordringer til had og vold mod ikke-muslimer strider mod en lang række love. Koranens værdier og holdninger strider mod en række bekendtgørelser om undervisning af skolebørn.

• Share